Kort & Plakat

Hej,


I 2009 åbnede jeg Kortkunst.dk, som d. 1. juli 2016 ændrede navn til Kort & Plakat.


I begyndelsen var idéen at gøre det let at sende et kort med posten. På Kortkunst.dk valgte man et kort, som man udfyldte med en hilsen. Jeg sørgede for at få trykt hilsenen i kortet og få det sendt med posten - og så var der et kort på vej til den, som man ønskede at overraske med en korthilsen i postkassen.


Efter et par år stoppede jeg med at trykke hilsener i kort, Kortkunst.dk blev til Kort & Plakat og det Kort & Plakat, som du kender i dag, begyndte at tage form.


I dag tilbyder Kort & Plakat kun B2B-salg og alt fokus er på, i samarbejde med udvalgte, danske designere, at tilbyde plakater, kort og andet lækkert design.

Vores produkter bliver solgt hos forhandlere i hele Danmark.


Mission


I samarbejde med udvalgte designere er missionen at skabe spændende og levende produkter, der, med afsæt i lys og enkel skandinavisk design, følger tidens trend.


Beskrivelse


Kort & Plakat er en lille virksomhed, der i samarbejde med udvalgte, danske designere producerer og forhandler plakater, kort og andet lækkert design.


Samarbejdet med forskellige designere gør det muligt at tilbyde et levende sortiment, som følger med tiden og aldrig er det samme.

Designernes forskelligheder og interesser gør det muligt at lave nye spændende plakater og kort samt andre relaterede produkter. De kreative evner stopper ikke der, det bliver også til helt nye produkter, som går i andre retninger, men som alligevel er tro mod den enkelte designers kendetegn.

Den skandinaviske tradition for lys og enkel indretning ligger til grund for udvælgelsen af kunstneristiske samarbejdspartnere.


Lidt mere baggrundsviden


Forskellige designere er tilknyttet Kort & Plakat.

Designerne har forskellige uddannelsesforløb og karrierer i ind- og udland bag sig samt tilgang til, hvordan de i dag beskæftiger sig med design.

Fælles for dem alle er, at de er passionerede designere, som brænder for, hvad de laver.


Mange hilsener

Dennis Skouboe

Indehaver af Kort & Plakat


Dennis